Ingen klager over Calvin Klein

Undskyld mig, men nu vil jeg lige tillade mig at bringe Calvin Klein på banen og bruge sådan cirka 300 ord og et øjeblik af din tid på at få afløb for min harme. Og et er ikke harme over mine nye Calvin Klein hipster, som egentlig er det eneste, jeg ikke vil beklage mig over i denne glædesløse vintertid. For det er rent ud sagt det eneste, der er at glæde sig over. Farverne på det skønne og lækre Calvin Klein undertøj. Mit livs eneste trøst i en trøstesløs, kold og ensom januar.

Indrømmet, jeg er bare ikke til vinter. Og slet ikke til januar, som er årets længste måned -den varer jo nærmest evigt, slæber sig afsted, der er hele tiden en ny kold dag, der truer. Kan ærligt talt næsten ikke forstå, at den rent faktisk snart er slut. Og gud ske tak og lov for det! For jeg orker snart ikke flere grå og kedelige dage i dette år. Og det er det samme hvert evig eneste år. Januar burde afskaffes. Sammen med vinter og sommertid +for hvad er nu det for en uskik? Hvorfor kan vi ikke få lov til at beholde vores tid, som den nu engang er. Har da aldrig kendt mage! Sådan at ændre på tiden. Ulovligheder! Alt i vintertid er dårlig tid om vi så skruer på uret eller ej. Ville ænske at man kunne gøre som bjørnebasserne og bare lægge sig til at sove. Hele vinteren igennem. Og vågne op til sol, sommer og farvestrålende blomster. Se, det ville være livet, som det skulle leves. Mmmmm! En rigtig lang lur hele den fordømte vinter igennem. Og så vågne op og kunne glæde mig over at farven på mine Calvin Klein trusser ikke er den eneste farve på dagen. Sådan skulle det være!

Billige armbånd, det skal der til!

Billige armbånd, det skal der til! Og hvorfor? Fordi det er en fantastisk -og billig måde at peppe et gammelt og kedeligt outfit op på! Man får et helt nyt look ud af de gamle klude, man kan ligesom forlænge levetiden på det tøj, som man allerede har investeret i og som man ellers synes er uddateret.

Tag nu min gamle sorte sag, som har fulgt mig igennem tykt og tyndt de sidste 10 år og har været med mig til et utal af fester og begivenheder. Min brors bryllup, mine forældres guldbryllup og talløse fødselsdags fester for veninder og bekendte -selv til begravelser, har den været min trofaste følgesvend. God investering, hvis jeg selv skal sige det.

Nå, men forleden var den lige ved at ryge til genbrug. Jeg syntes næsten ikke at jeg kunne være bekendt at troppe op i den ved flere anledninger. Næste alle, hvis da ikke alle, hver som en en, har efterhånden set mig i den. Men da jeg så var ved at proppe den i den sorte affaldssæk, så var det at jeg fik øje på mit superflotte og nye røde armbånd, som jeg samlede op i en af de store hign street butikker på vej hjem arbejde i går. Og den kombi har jeg vist ikke prøvet før. Rødt armbånd og den sorte klassiker. Så kjolen fik lov at blive. Og i stedet vil jeg ud og finde flere billige armbånd. Det er god økonomi -og stil!

Ugler og Ugle halskæde

Ved godt det er lidt usædvanligt, men ugler er mit yndlings dyr. Og jeg elsker min Ugle halskæde og alt andet der har med de søde fugle at gøre.

Måske er det fordi jeg er vokset op i skoven, hvor min gamle far var skovridder og derfor havde fået stillet det skønneste skovridder hus til rådighed. Så der boede jeg sammen med mor, far og mine tre søskende. Og jeg elskede det. Vidste ikke noget bedre end at liste ud om natten og gå rundt alene i den mørke skov, lytte til lydene og se, hvordan der var liv rundt omkring. Liv, som ikke andre end jeg og dyrene så var der. Og højde punktet på disse natlige ekskursioner var, når jeg på et eller andet tidspunkt kunne høre min bedste natteven uglen kalde ude fra mørket. Når jeg endelig fandt den, var jeg som tryllebundet. De store kloge øjne, der skimtede ud i mørket på udkig efter en mus eller andre lækkerier, den kunne fange. Den vidste helt sikkert at jeg var der, men tog ingen notits af mig. Den havde vel accepteret mig som en del af natte holdet, der i skoven. Og alle de gode timer, jeg havde derude alene i mørket, det bliver jeg mindet om hver gang jeg finder den frem, min Ugle halskæde. De skønneste minder!

Smukke Ugle smykker

Uhhh! jeg kan bare ikke vente! I morgen kommer mine nye smukke Ugle smykker, som jeg har bestilt på nettet i den fedeste webshop med de skønneste smykker! Er bare så glad, for at min veninde fortalte mig om den her forretning -omend det nok ikke er helt så heldigt for min økonomi… Kunne nok desværre godt gå hen og blive lidt småafhængig af det her net shopperi. Og jeg elsker virkelig smykker! Jeg ser en uheldig tendens udvikle sig her. Må hellere sætte en maks på mit månedlige forbrug i den forretning. Det er bare så svært, når de ligesom kalder på mig hele tiden. Ser de skønne juveler for mig, når jeg lukker øjnene og drømmer også om dem om natten. Jeg tror jeg er på grænsen til at være besat af smykker.

Måske jeg skulle finde mig en mand, der kunne støtte mig økonomisk i det her vanvid. En rig og skøn mand, måske en smykkesmed… Det ville ikke være helt dumt. Tænk sig, hvis man blev begavet i tide og utide med armbånd og halskæder… En pige har vel lov til at drømme, ikke sandt? Men i morgen behøver jeg ikke at drømme længere. For i morgen er de her, mine nye smukke Ugle smykker!

Herligt hestefoder

Heste er herlige -og fortjener selvfølgelig herligt hestefoder!

Når jeg tænker på alle de gode stunder jeg har sammen med disse skønne og store dyr, så bliver jeg helt varm inden i og overvældes af taknemmelighed. Hvilket vejr har disse væsner ikke gået igennem for at bringe mig ud på ture i skoven og ved stranden! Vi har sammen gået gennem sne, regn og selvfølgelig også strålende sol og nydt godt af den natur, der omringer os her i skønne Nordjylland. Et hav af smukke timer har vi haft sammen. Det er som ren rekreation for mig at komme ud sammen med hestene, efter en lang dag indenfor kontorets går vægge. Og jeg har siddet bagdelen flad på en dertil indrettet kontorstol. Med min pauseskørm, hvor et billede af min bedste hest pryder, som den eneste udsigt. Tænk sig, at man kan indrette et kontor uden vinduer… Ikke særlig inspirerende, vel? Men måske ikke alle ser glæden ved naturen så klart, som jeg gør.

Det bedste hestefoder til de bedste

Under alle omstændigheder. Jeg er taknemmelig af hele mit bankende hjerte for at jeg har mine heste. Og for alle de glæder de bringer mig ude i naturen på vores rideture. Og derfor så fortjener de også det bedste af det bedste, ikke sandt. De er jo nærmest blevet mit livs lys, min lille familie, så det er klart. Her skal ingen smalle steder være! Man ville jo heller ikke give sine børn det billigste fra discount butikken, vel, bare fordi man ville kunne spare en slant skillinger. Så hver gang jeg ser mine heste så får de det bedste, jeg har kunnet finde til dem. Det er en fornøjelse at se, hvordan de modtager foderet i krybben! De elsker det; deres herlige hestefoder!

Lækker ansigtsbehandling i Randers

Jeg har endelig fået tid til en ansigtsbehandling i Randers. Og nød den i fulde drag i går og føler mig stadig som et helt nyt og bedre menneske. Hold da op, hvor gør det bare en kæmpe forskel!

Min hud er blød og lækker, ligesom bare stråler af sundhed. På en helt naturlig måde. Glød i ansigtet tager bare år af alderen -synes selv at jeg ser mindst ti år ynger ud. Og det skal jeg love for var tiltrængt, her midt i januar måned. Som altid er den aller værste at komme igennem i løbet af vinteren. Sådan har jeg det under alle omstændigheder. Der er ingen trøst og hygge at hente længere i junens lyksagligheder, som for længst er overstået. Ingen julefrokoster eller nytårsbrag at se frem til. Og der er altid lidt tomt i porte moneen, efter alle gave indkøb og madudgifter er dækket. Og vejret er jo aldrig noget at råbe hurra for. Havde vi så bare kunnet nyde den fine, hvid og smukke sne… Men nej, alt er trist og gråt og beskidt. Hader januar! Selv februar, der også er kold og trist er at foretrække, for den plejer dog at byde på en lille skiferie -eller endnu bedre en tur til sydens sol.

Og hvordan kommer en ansigtsbehandling i Randers så pludselig ind i billedet?

Det skal jeg fortælle! Jeg er nemlig så heldig at have et af de aller bedste bud på kærester her i landet, som havde lagt mærke til mine sure miner. Og helt af sig selv havde fundet på at det nok var lige det, som jeg trængte til. En dag i skønheden og forkælelsens tegn. En dag med ansigtsbehandling i Randers efterfulgt af den lækreste middag derhjemme, serveret af selv samme pragt eksemplar af en kæreste. Jeg priser mig lykkelig for min kæreste og mit glade ansigt -takket være en fantastisk ansigtsbehandling i Randers!

Rip Curl -stråhatten, der passer!

Jeg har længe gået og kigget efter en stråhat, der passede til min stil -og har nu endelig fundet Rip Curl. Det er bare den perfekte stråhat!

Og så kan man jo undre sig lidt over, hvad jeg har tænkt mig at gøre med en stråhat her midt i den bidende vinterkulde. Men der er mening med galskaben, det lover jeg! Og det er ikke fordi jeg planlægger at holde kostumebal eller temafest med palmesus eller noget i den dur. Der ligger helt andre årsager til grund for mit stråhatte behov.

Bunden kan ses

Det hele startede for et par år siden, da jeg med frygt, bæven og forbavselse kunne konstatere, at min ellers fyldige måtte på toppen, var blevet tynd. Der var pludselig frit udsyn til hovedbunden og det behagede mig ikke. Slet ikke. Jeg har altid prist mig lykkelig over at have et ophav, der stadig i en alder af de tres, stadig har hele løvemanken i behold. Så det havde jeg egentlig også regnet med at have -lige til min sidste dag. Men sådan skulle det altså ikke være.

Tid til hat

Havde jeg tidligere hørt om Rip Curl, så havde jeg undgået det, der skete følgende…
Jeg begyndte at gå med kasket. Og det gik også fint i et stykke tid. Den opfyldte sit formål på upåklagelig vis, den dækkede den udtyndede hårpragt og det var jo godt. Men efter et par uger, gik det ikke længere. En af mine gode kolleger forbarmede sig over mig og fortalte mig den sandhed, som jeg ikke selv havde kunnet få øje på. Jeg lignede tilsyneladende en forvokset teenager med min nye hovedbeklædning. Og det var ikke just den retning, jeg havde forestillet mig at gå i med min nye hattestil. Så jeg måtte på den igen.

Den rigtige Rip Curl

Næste forsøg var en alpehue, sådan lidt fransk i stilen. Syntes jeg. Behøver næsten ikke at fortælle, at den kun holdt et par dage inden den røg ned i skuffen til kasketten. Så forsøgte jeg med en matros hat. Og det var jo selvfølgelig heller ikke nogen succes.

Tilfældigvis var jeg en dag på besøg hos en gammel ven og faldt over en ligeså gammel stråhat. Og så var den der! Det var lige det jeg skulle bruge. Det lyder måske sært, men den passede helt perfekt til min stil. Og siden har jeg så gået og ledt efter en tilsvarende, blot i en nyere version. Og det har jeg endelig fundet. Hatten, der passer; min flotte Rip Curl!